Angst er i udgangspunktet en ganske fornuftig beskyttelsesmekanisme.

Angst Behandling

Angst er i udgangspunktet en ganske fornuftig beskyttelsesmekanisme.Den dannes i hjernecentret amygdala og afholder os fra alt det, den mener er farligt. Når den afholder os fra at gå aftentur på motorvejen eller tage vinduet i stedet for elevatoren ned fra 7. etage, er angsten en særdeles fornuftig mekanisme. Men som i alle systemer sker der også her fejl, og nogle gange kommer amygdala til at advare os mod ganske ufarlige ting. Og tages fejlen ikke i opløbet, kan den brede sig til andre områder, så angsten får sit eget liv.  Angst kan både give os undgåelsesadfærd, som når den prøver at få os til at gå i en stor bue omkring en edderkop, men den kan også give os sikkerhedsadfærd (bl.a. OCD), som får os til at træde på alle revnerne mellem fliserne eller vaske hænder 200 gange for at undgå bakterier eller andre “farer”.

Det er populært at sige, at der findes mange forskellige typer af angst. Det er noget vrøvl. Der findes kun en type angst – mekanismen er den samme, uanset om det er en bombe eller en lille markmus, der gør os bange.

Traditionel psykologi og psykiatri arbejder meget med at lægge låg på angsten, f.eks. ved at ændre de bevidste tanker eller gennem medicin.

I neurocoaching gør vi det lige omvendt. Baseret på de sidste 25 års gennembrud indenfor evolutionsbiologi og cellebiologi har vi påvist, at beskyttelsesmekanismerne  egentlig har en positiv hensigt (typisk at beskytte os), men bare skal guides til at gøre tingene korreks. Så i stedet for at undertrykke beskyttelsesmekanismerne med medicin, alkohol, meditation osv. skal disse dele af hjernen bare lære at beskytte os på en bedre måde, f.eks. ved at styrke selvværdet. Så her lærer vi vores kunder at kommunikere med disse strukturer. Da denne del af hjernen er ca 200 mio år ældre end den bevidste del af hjernen, som vi normalt bruger, har den en anden måde at kommunikere på, typisk gennem billeder, symboler og fornemmelser i kroppen, men til gengæld oplever vores kunder en omgående forandring, fordi de skaber forandringen direkte I den del af hjernen, hvor problemet er.

Du kan sammenligne dine beskyttelsesmekanismer med hundene i et slædehundekobbel. Alle hundene vil bare gerne have dig i mål – problemet er, at en af hundene tror, at dit mål ligger den modsatte vej af der, hvor du gerne vil hen – og derfor trækker den i den modsatte retning. Her lærer vi dig at kommunikere og samarbejde med denne del af hjernen, så den indser, at den kan beskytte dig på en meget bedre måde ved at ændre adfærd. Og så vil den energi, der har holdt dig tilbage, I stedet stå til rådighed for dig henimod dit mål.

En sideløbende strategi indenfor neurocoaching er at identificere og overskrive de små, automatiske “softwareprogrammer”, som typisk er dannet tidligt i livet, der får vores alarmsystem til at være overfølsomt. Det er typisk “software”, som får os til at se os selv som svagere eller mere skrøbelige end vi i virkeligheden er – og som får os til at se verden som mere fjendtlig og skræmmende, end den er. Vi kalder princippet for “Musen og løven”: Ser vi os selv som musen med få kræfter nederst I fødekæden, så er vores alarmsystem konstant oppe at ringe – ser vi til gengæld os selv som den mægtige løve øverst I fødekæden, kan vores alarmsystem slappe af. Og om vi ser os selv som det ene eller del andet, afhænger af vores overbevisninger. For angsten er kun et symptom – så det udelukkende at tage fat i angsten er en I princippet uendelig opgave. – Angst Behandling –  Er alarmsystemet overfølsomt, kommer der bare en ny angst, hver gang vi fjerner en gammel. Så i stedet for bare at klippe blomsten af mælkebøtten, går vi I neurocoaching efter roden.

Ved at arbejde med hjernens organisering af tid kan vi “overskrive” den uhensigtsmæssige software i den del af hjernen, der er ansvarlig for vores følelser. Den del af hjernen kaldes I daglig tale for følehjernen eller pattedyrshjernen – og ved festlige lejligheder for “Det limbiske system”. Den er primitiv og ikke særligt meget anderledes end I alle andre pattedyr. Ulempen ved, at den del af hjernen er meget primitiv er, at den laver en del fejl – fordelen ved at den er meget primitiv er, at den er nem at manipulere med.

Samtidig med, at vi lærer vores kunder at bruge hjernen på denne nye måde, lærer vi dem som neurocoaches også meget lavpraktiske øvelser, der forstærker processen. Ganske enkelte, fysiske øvelser har vist sig på få minutter at kunne påvirke blodets indhold af stresshormonet kortisol med op til 25%.

Så vi har ikke bare én indgangsvinkel – vi har mange. For vi mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på forskellige terapeutiske metoder. Så ved at tage fat på mange forskellige måder, er vi mere sikre på at kunne skabe en forandring i alle.

Ved angst er det en god ting at komme så tidligt i forløbet som muligt – jo nemmere er angsten at håndtere. Angst har nemlig en tendens til at brede sig. Jo flere ting, du er bange for, jo mere oppe på dupperne er dit alarmsystem – og så begynder det at se farer flere og flere stede. Så som vi siger indenfor neurocoaching: Det er nemmere at stoppe en snebold end en lavine.

Angst kan hænge tæt sammen med emner som selvværd, stress og depression. Det tjekker vi for. For når vi får kunder ind med flere af disse områder, kigger vi som det først på, hvilket af problemerne, der ligger i bunden. Og demonterer vi det, forsvinder de andre helt eller delvist af sig selv – eller kan så typisk fjernes med en minimal indsats.

De fleste  tilfælde af angst – lige fra fobier til generaliseret angst – kan vi hjælpe kunderne af med på 3-4 sessioner (i alt typisk 8-12 timer).  Men det afhænger af kundens indstilling og fremfor alt indsats. Er det mennesker, som er vant til at handle og gå i actionmode går det hurtigere. Er det mennesker, som har gjort det til en uvane at se sig selv som magtesløse ofre for en uretfærdig verden, er der behov for at skrue på flere knapper.

Angstforeningen har yderligere information om emnet

Advertisements