Stress er som udgangspunkt en nyttig tilstand.

Stress Behandling der virker

Stress Behandling

Stress er som udgangspunkt en nyttig tilstand. Og stresshormonet kortisol er et rigtigt vigtigt stof. Forestil dig, at vi lige går 100.000 år tilbage i tid – og vi spotter en kæmpe sabeltiger. Og da vi desværre er en ubehagelig del af dens kostpyramide, er vi nødt til at gøre en af to ting: Kæmpe eller flygte. Derfor sender hjernecentreet hypothalamus besked ned til centret lige under, nemlig hypofysen, som igen sender besked ned til binyrerne, der sidder lige over nyrerne)  om at producere kortisol (kaldes i fagsproget for HPA-aksen efter de engelske betegnelser). Og kortisol går så  som en budbringer gennem blodsystemet ud i hele kroppen og sætter den i alarmberedskab. Og ligesom i et samfund i alarmberedskab kanaliseres alle ressourcer så lige præcis ud til de steder, der er brug for det i en livstruende krise. Så al tilgængelig energi ryger ud i arme og ben, så vi kan kæmpe eller flygte med maksimal kraft.

Og det er supergodt……hvis det er en sabeltiger, der er efter dig. Og det er kun godt, hvis det er for en kort stund.

Men det er skidt, hvis kroppen bliver sat i alarmberedskab, hver gang, du tænker på arbejde eller vasketøj eller hjemmeopgaver  – og det er mega-megaskidt, hvis stressen foregår i længere perioder eller måske endda konstant.

For alle de ressourcer, der ryger ud i arme og ben, bliver kroppen nødt til at tage fra alle de steder, som ikke er nødvendige, når vi skal løbe fra en sabeltiger. Og det er primært:

  • væksten i cellerne. For vækst er ligegyldig, hvis du er endt som brunch i en sabeltigerfamilie
  • immunforsvaret. Når du skal undslippe en sabeltiger, er det ligemeget, om du bliver forkølet i morgen
  • hukommelsen.  Konfronteret med en sabeltiger, vil de færreste have brug for at huske moster Annas fødselsdag
  • hjernens kontrolcenter. Konfronteret med 2 styk 50 centimers fortænder er der bare refleks, der er brug for.
  • sexlysten. Hvis du prøver at score samtidig med at du prøver at løbe fra en sabeltiger, så kan du være rimeligt sikker på, at det er det aboslut sidste, du gør i dit liv.

Så når stressen er konstant i stedet for kortvarig, forklarer det jo en del. For det forklarer, hvorfor vi er mere syge, når vi er stressede, hvorfor vores hukommelse svigter – og hvorfor vi har sværere ved at styre vores følelser og tænke klart, når vi er stressede. Og hvorfor vi ikke just topper i disciplinen lagengymnastik, når stressen tager over.

Kortisol går også ind og hæmmer produktionen af serotonin og det er afgørende for vores humør. Og da stress er et alarmberedskab, går det ofte også ind over tid og giver angst og depression.

Og det altafgørende at forstå er, at ekstra kortisol ikke bare udskilles ved objektive, udefrakommende stressfaktorer. Det udskilles også, når vi føler os stressede. Så det er vores evne til at håndtere tingene – og vores følelse af kontrol med situationen – der er afgørende for, om vi udskiller for meget kortisol. Typisk opstår stressen, når vi føler, at vi ikke kan leve op til enten andres eller vores egne forventninger. Men også tab som skilsmisse, kærestesorger og en andens død kan give stress. Under alle omstændigheder er følelsen af magtesløshed og manglende kontrol afgørende for vores oplevelse af stress.

Og det er summen af stressfaktorer, der gør udslaget. Vi kalder det også stressglasset, hvor hver vanddråbe repræsenterer en stressfaktor. Er glasset kun halvfyldt, går det, men løber det over, har vi balladen.

Og stress består ikke bare af de udefra kommende, aktuelle faktorer som familie, økonomi og job/uddannelse, som vi normalt tænker på, når vi tænker stress. Det har lige så meget med dine egne forventninger og overbevisninger at gøre. Og også gamle, ubearbejdede traumer og følelser fylder i glasset.  Vi oplever kunder, der har gået i årevis i anden behandling, men hvor de andre behandlere kun har kigget på overfladefænomener som f.eks. arbejdsforhold, men hvor den afgørende stressfaktor lå et helt andet sted.

Du kan sige, at det, vi oplever som stress i vores moderne samfund er en slags overbelastning af systemet. Og selve symptomerne (knuden i maven, smerten i brystet, spændingen i kæben, skuldrene eller nakken, migrænen eller hovedpinen) er en del af vores hjerne, der vil fortælle os, at det hele er ved at brænde sammen. Forestil dig, at  hjernen er en virksomhed, hvor du er direktør og hvor de hjernestrukturer, som f.eks. skal beskytte dig, er medarbejderne . Banker en ”medarbejder” på din direktørdør, fordi fabrikken brænder – og du bare ignorerer det – ja så vil den banke hårdere og hårdere. Vi oplever mange kunder, der fortæller hvordan en let følelse af stress over tid har udviklet sig til smerter og svimmelhed.

Langvarig stress fører en masse andre ubehageliger med sig. Da det er en ubehagelig tilstand, kan den trigge sindets alarmsystem, så den stressramte også får angst. Og samtidig er det veldokumenteret, at kronisk stress i mange tilfælde fører til depression. Og når en stressramt har oplevet depression 3-4 gange, får depressionen sit helt eget liv uafhængig af stressen.  Stress går også ind og nedbryder celler i hjernecentret hippocampus, der udover at styre en del af hukommelsen også har betydning for, at vi kan slukke for stressen. Og når den beskadiges, er det endnu sværere at komme ud af den negative cirkel (cellerne i hippocampus kan dog gendannes 4-6 måneder efter succesfuld behandling).

Som om det ikke var nok, viser ny cellebiologi, at stress på linie med rygning og overvægt går ind og fremskynder nedbrydningen af de såkaldte telomerer, der er en slags tidsmekanisme, der sidder yderst på kromosomerne i de enkelte celler. Jo korterer telomerer, jo hurtigere dør cellen – og dermed det menneske, cellen er en del af. Korte telomerer giver også øget kræftrisiko og øget risiko for en lang række andre sygdomme.

Så det gælder om at fange stressen og opløse den så hurtigt som muligt, indtil den når at udvikle sig til det, der er langt værre. Det er lettere at fange snebolden, mens den stadig er en snebold, end at vente, til den er blevet til en lavine.

Neurocoaching er baseret på naturvidenskab. Alligevel er vores tilgang til stress, angst, depression og alle de andre ting, der driller os moderne mennesker, ganske anderledes end i det traditionelle system. Den skarpe opdeling mellem psykologer og læger/psykiatere bygger på en 400 år gammel antagelse  af filosoffen René Descartes om at ”sindet” er en ting og det fysiske noget andet. Det ved vi nu er lodret forkert. I dag ved vi vha. vores moderne teknologi, at vores tanker, følelser og adfærd er resultatet af elektriske impulser og kemiske processer. Så at prøve at skille tingene ad i en psykologisk del og en medicinsk del, er i vores optik ganske enkelt meningsløst – og kan være en af årsagerne til det enorme antal fejldiagnoser og manglende resultater, vi oplever hos kunder, der har været opgivet i det offentlige system. Neurocoaching er derimod en gren indenfor anvendt neuropsykologi, dvs. studiet af hvordan vores tanker, følelser og adfærd er resultatet af de kemiske og elekstriske processer i hjernen – og hvordan vi faktisk kan ændre de fysiske processer i hjernen ved at ændre på tanker, følelser og adfærd.  Når vi er i vores humoristiske hjørne – og det er vi tit – plejer vi at sige, at man efter den franske revolution prøvede at skille hovedet fra kroppen – og det gik som bekendt ikke særligt godt for dem, det gik ud over. Der er de seneste 25 år sket en revolution i udviklingen af vores forståelse af den enkelte celle og af hele den evolution, som vi mennesker er resultat af – og det har gjort meget af den traditionelle psykologi forældet.

Mens traditionel behandling tit går ud på, at undertrykke symptomer, hjælper vi dig som neurocoaches med at lytte til og forstå dine ”medarbejdere”.  Vi har oplevet mange kunder med stærke smerter i forskellige dele af kroppen, hvor det ”bare” var neurale strukturer, der via såkaldte ”somatiske markører” (en kropslig fornemmelse, der er psykisk betinget),  prøvedes at gøre opmærksom på, at kunderne kørte deres liv hurtigere end kroppen kunne følge med. Vi oplever jævnligt kunder, der uden effekt i årevis har gået i anden behandling, men hvor de andre behandlere kun har kigget på overfladefænomener som f.eks. arbejdsforhold – og hvor den afgørende stressfaktor viste sig at ligge et helt andet sted.  Og her behøver vi som neurocoaches heldigvis hverken gætte eller bruge avancerede, psykologiske modeller. Vi lærer i stedet vores kunder at spørge den ”medarbejder” , der er ansvarlig for symptomerne – og så får vi det (nogle gange ganske overraskende) svar fra hestens egen mund.

Gode eksempler er bl.a. manden, der kom med store smerter i den ene arm. Ved at lære at tolke smerten som en vigtig kommunikation i stedet for noget ubehageligt, reduceredes smerten med 75% allerede første dag.  Det samme har vi oplevet med smerter i kæbe, brystkasse, migræner osv.

Afgørende for os neurocoaches er også at identificere de dybereliggende årsager, nemlig de små ubevidste, automatiske programmer, der gør, at kunden hele tiden bringer sig i en situation, hvor han eller hun bliver stresset. Typisk er disse programmer skabt i 0-7-årsalderen. Der behøver ikke være sket noget dramatisk og ”softwaren” kan endda ofte bare være dannet pga. misforståelser mellem kunden som barn og hans/hendes forældrene. Men har vi i den unge alder misopfattet noget, f.eks. at vi skal gøre noget for at blive elsket af vores forældre, tager vi dette mønster videre i livet – og det giver et uheldigt mønster. Den anerkendte celleforsker Bruce Lipton går endda så langt som til at kalde den ubevidste del af vores hjerne for en båndoptager: Det vi INDspiller i de første 7 år, AFspiller vi resten af livet.

Den Kognitive Pyramide er også god til at forklare mange af de handlinger, som fører til stress. Den er en simpel model, der viser, hvordan vores hjerne ofte på en uhensigtsmæssig måde prøver at håndtere negative overbevisninger inde i os – og desværre på den måde en gang imellem kommer til at forværre problemet – og give os stress. “Kognitiv” betyder måden, vi tager information ind og bearbejder den på.

Vi har alle masser af overbevisninger, desværre også en del negative. En klassiker er “Jeg er ikke god nok…” Overbevisningerne er det nederste lag i pyramiden.
En overbevisning om, at “Jeg er ikke god nok” er selvfølgelig ubehagelig at rende rundt med, så som en slags forsvarsmekanisme laver vores sind en slags ubevidste leveregler for at håndtere den negative overbevisning. En sådan leveregel ser typisk sådan ud: “For at føle mig god nok, så er jeg nødt til at……” Og her er mange smagsvarianter, f.eks. “For at føle mig god nok, er jeg nødt til at….være der for alle andre/ tabe 20 kilo/gøre alting perfekt/holde facaden/blive bekræftet hele tiden/ tjene 1 milliard/arbejde hele tiden/ sætte alle andres behov højere end mine egne osv. osv osv.”

Det trælse ved mekanismen er dog, at uanset, hvor meget, du er der for andre/ taber dig i vægt/gør tingene perfekt/bliver bekræftet osv. osv., så ændrer det ikke på den grundlæggende overbevisning om, at du ikke er god nok. Du ender derfor med bare at være hamsteren I hjulet uden at komme nogle vegne. Du skuffer dig selv igen og igen – og stresser for at nå et mål, du umuligt kan nå.  Og det giver så pyramidens tredje lag, nemlig NAT eller Negative Automatiske Tanker. Uanset hvad du gør ender du med at skuffe dig selv, stresse dig selv og slå dig selv i hovedet.

Ubehandlede traumer giver som nævnt også stress. Heldigvis har alle følelser vist sig at have en indbygget hukommelse tilbage til det tidspunkt, den opstod. Så selv hvis du ikke er klar over, hvornår traumet opstod, kan vi ved at benytte os af hjernens organisering af tid ”tracke” følelsen tilbage til den typisk helt specielle situation, hvor den opstod  første gang. Og her kan vi opløse traumet, sådan at følelsen bliver neutral – og stressfaktoren forsvinder.

Dopamin og endorfiner reducerer kortisolniveauet. Så en del af vores strategi er også at vejlede vores kunder, hvordan de selv – uden medicin – kan producere disse stoffer. Undersøgelser har vist, at vi ved ganske enkle justeringer af vores kropssprog kan påvirke kortisolnivauet med op til 25%

Du kan forebygge stress på mange måder, og læse lidt mere omkring emnet.

Advertisements