Depression er nok en af de mest misforståede fænomener i det danske sundhedssystem.

Depressions Behandling

Depression er nok en af de mest misforståede fænomener i det danske sundhedssystem.  Depression bliver fejlagtigt af danske læger, psykologer og psykiatere betragtet som en  sygdom, som der skal medicineres imod. Og folk får en diagnose hæftet på sig, som ofte kan vise sig at være selvopfyldende.

Over 9 ud af 10 af de af vores kunder, som kommer med en depressionsdiagnose, er derfor ikke overraskende fejldiagnosticerede.  De har ikke depression, men oplever den mere korrekte betegnelse tristhed, som er resultatet af, at de meget effektivt – ofte pg.a stress og negative tanker – har slukket for produktionen af de 5 stoffer i hjernen, der giver glæde og energi. Kun ganske få gange har vi set kunder, hvor vi har haft mistanke om, at de af rent fysiske årsager havde depression (den såkaldte kliniske depression). Læs mere på depressions behandling.

I resten af artiklen kalder vi dog tristheden for depression, så der ikke kommer for mange begreber ind over.

Sammenhængen mellem stress, angst og depression er veldokumenteret. Kronisk stress kan føre til en nedadgående spiral af negative tanker, følelser og overbevisninger (en såkaldt ruminering), som så i sidste ende kan give depression. Og har vi 3-4 gange i vores liv oplevet depression, kan depressionenen endda få sit helt eget liv uafhængig af stressen

Men vi må slå fast: Depression er ikke en sygdom, men et symptom. Så det interessante er ikke, om kunden har depression, men hvad årsagerne er til, at kunden oplever symptomerne.

Neurocoaching er en gren indenfor anvendt neuropsykologi – og vi baserer vores metoder på naturvidenskaben, specielt cellebiologi og evolutionsbiologi.  Vi mener derfor ikke, at de fysiske processer i hjernen og kroppen kan adskilles fra de psykiske. Som neurocoaches betragter vi de to som 2 sider af samme sag.

Vores fokus er derfor at lære vores kunder selv at producere den kemi, som de ellers skulle have haft i pilleform. Og i modsætning til lykkepillerne, hvor det aktive stof alligevel kun virker på 1 ud af 10, er vores øvelser helt fri for bivirkninger, fordi de sætter gang i kemien det helt rigtige sted. I modsætning til det rammer virkningen af en pille hele hjernen, hvor den pga. de samme stoffers forskellige funktion i forskellige hjernecentre giver en virkning et sted og bivirkninger andre steder.

Typisk bruger depressionsramte hjernens fokussystem på en måde, som har stoppet produktionen af den kemi, der giver glæde og energi. De fokuserer negativt – og ignorerer alt positivt. Og denne uvane er typisk i en eller anden grad grundlagt i barndommen.  De har så i måske mange år – vi har oplevet i op til 60 år – formået at lægge låg på problemerne, men typisk i forbindelse med en livskrise (skilsmisse, tab af job, dødsfald), er låget røget af.

Når vi har dentificeret dette software (som ofte er fortrængt eller anset som uvæsentligt) og hjulpet kunden med at overskrive det, kan kunden igen med nogen træning begynde atproducere de vigtige stoffer

Et godt eksempel på en fejldiagnose, var en kvinde, som i over 25 år i psykiatrien var blevet fyldt med medicin med et utal af alvorlige psykiske og fysiske bivirkninger – og uden reel effekt. Vi opdagede, at det offentlige system helt havde overset væsentlige svigt og traumer i kvindens barndom, som havde dannet et forkert selvbillede og en uvane med at sætte alle andres behov før sine egne. Og det gav en overbelastning af hendes system i form af stress, der med jævne mellemrum fik en beskyttelsesmekanisme i hende til at slå ”HFI-relæet” fra for at beskytte hende mod overbelastningen. Så snart vi fik ryddet op i hendes traumer og stressfaktorer, blev hun anfaldsfri og kunne trappe ud af medicinen. Hun har ikke siden haft brug for medicinen.

Neurocoaching er ikke bare samtaler hver uge eller hver anden uge. Neurocoaching er konkrete, daglige øvelser, der vænner hjernen til at tænke og føle anderledes. Til gengæld kan langt de fleste af de kunder, der overholder programmet, komme ud af deres depressioner på 3-4 sessioner (i alt ca 10-12 timer).

Vi lærer også vores kunder en lang række lavpraktiske øvelser. Alene justering af kropssprog kan påvirke blodets indhold af stresshormon med op til 25%

Du kan finde ganske udmærket information omkring Depression og depressionbehandling og hvad du selv kan gøre her

Advertisements

Stress er som udgangspunkt en nyttig tilstand.

Stress Behandling der virker

Stress Behandling

Stress er som udgangspunkt en nyttig tilstand. Og stresshormonet kortisol er et rigtigt vigtigt stof. Forestil dig, at vi lige går 100.000 år tilbage i tid – og vi spotter en kæmpe sabeltiger. Og da vi desværre er en ubehagelig del af dens kostpyramide, er vi nødt til at gøre en af to ting: Kæmpe eller flygte. Derfor sender hjernecentreet hypothalamus besked ned til centret lige under, nemlig hypofysen, som igen sender besked ned til binyrerne, der sidder lige over nyrerne)  om at producere kortisol (kaldes i fagsproget for HPA-aksen efter de engelske betegnelser). Og kortisol går så  som en budbringer gennem blodsystemet ud i hele kroppen og sætter den i alarmberedskab. Og ligesom i et samfund i alarmberedskab kanaliseres alle ressourcer så lige præcis ud til de steder, der er brug for det i en livstruende krise. Så al tilgængelig energi ryger ud i arme og ben, så vi kan kæmpe eller flygte med maksimal kraft.

Og det er supergodt……hvis det er en sabeltiger, der er efter dig. Og det er kun godt, hvis det er for en kort stund.

Men det er skidt, hvis kroppen bliver sat i alarmberedskab, hver gang, du tænker på arbejde eller vasketøj eller hjemmeopgaver  – og det er mega-megaskidt, hvis stressen foregår i længere perioder eller måske endda konstant.

For alle de ressourcer, der ryger ud i arme og ben, bliver kroppen nødt til at tage fra alle de steder, som ikke er nødvendige, når vi skal løbe fra en sabeltiger. Og det er primært:

  • væksten i cellerne. For vækst er ligegyldig, hvis du er endt som brunch i en sabeltigerfamilie
  • immunforsvaret. Når du skal undslippe en sabeltiger, er det ligemeget, om du bliver forkølet i morgen
  • hukommelsen.  Konfronteret med en sabeltiger, vil de færreste have brug for at huske moster Annas fødselsdag
  • hjernens kontrolcenter. Konfronteret med 2 styk 50 centimers fortænder er der bare refleks, der er brug for.
  • sexlysten. Hvis du prøver at score samtidig med at du prøver at løbe fra en sabeltiger, så kan du være rimeligt sikker på, at det er det aboslut sidste, du gør i dit liv.

Så når stressen er konstant i stedet for kortvarig, forklarer det jo en del. For det forklarer, hvorfor vi er mere syge, når vi er stressede, hvorfor vores hukommelse svigter – og hvorfor vi har sværere ved at styre vores følelser og tænke klart, når vi er stressede. Og hvorfor vi ikke just topper i disciplinen lagengymnastik, når stressen tager over.

Kortisol går også ind og hæmmer produktionen af serotonin og det er afgørende for vores humør. Og da stress er et alarmberedskab, går det ofte også ind over tid og giver angst og depression.

Og det altafgørende at forstå er, at ekstra kortisol ikke bare udskilles ved objektive, udefrakommende stressfaktorer. Det udskilles også, når vi føler os stressede. Så det er vores evne til at håndtere tingene – og vores følelse af kontrol med situationen – der er afgørende for, om vi udskiller for meget kortisol. Typisk opstår stressen, når vi føler, at vi ikke kan leve op til enten andres eller vores egne forventninger. Men også tab som skilsmisse, kærestesorger og en andens død kan give stress. Under alle omstændigheder er følelsen af magtesløshed og manglende kontrol afgørende for vores oplevelse af stress.

Og det er summen af stressfaktorer, der gør udslaget. Vi kalder det også stressglasset, hvor hver vanddråbe repræsenterer en stressfaktor. Er glasset kun halvfyldt, går det, men løber det over, har vi balladen.

Og stress består ikke bare af de udefra kommende, aktuelle faktorer som familie, økonomi og job/uddannelse, som vi normalt tænker på, når vi tænker stress. Det har lige så meget med dine egne forventninger og overbevisninger at gøre. Og også gamle, ubearbejdede traumer og følelser fylder i glasset.  Vi oplever kunder, der har gået i årevis i anden behandling, men hvor de andre behandlere kun har kigget på overfladefænomener som f.eks. arbejdsforhold, men hvor den afgørende stressfaktor lå et helt andet sted.

Du kan sige, at det, vi oplever som stress i vores moderne samfund er en slags overbelastning af systemet. Og selve symptomerne (knuden i maven, smerten i brystet, spændingen i kæben, skuldrene eller nakken, migrænen eller hovedpinen) er en del af vores hjerne, der vil fortælle os, at det hele er ved at brænde sammen. Forestil dig, at  hjernen er en virksomhed, hvor du er direktør og hvor de hjernestrukturer, som f.eks. skal beskytte dig, er medarbejderne . Banker en ”medarbejder” på din direktørdør, fordi fabrikken brænder – og du bare ignorerer det – ja så vil den banke hårdere og hårdere. Vi oplever mange kunder, der fortæller hvordan en let følelse af stress over tid har udviklet sig til smerter og svimmelhed.

Langvarig stress fører en masse andre ubehageliger med sig. Da det er en ubehagelig tilstand, kan den trigge sindets alarmsystem, så den stressramte også får angst. Og samtidig er det veldokumenteret, at kronisk stress i mange tilfælde fører til depression. Og når en stressramt har oplevet depression 3-4 gange, får depressionen sit helt eget liv uafhængig af stressen.  Stress går også ind og nedbryder celler i hjernecentret hippocampus, der udover at styre en del af hukommelsen også har betydning for, at vi kan slukke for stressen. Og når den beskadiges, er det endnu sværere at komme ud af den negative cirkel (cellerne i hippocampus kan dog gendannes 4-6 måneder efter succesfuld behandling).

Som om det ikke var nok, viser ny cellebiologi, at stress på linie med rygning og overvægt går ind og fremskynder nedbrydningen af de såkaldte telomerer, der er en slags tidsmekanisme, der sidder yderst på kromosomerne i de enkelte celler. Jo korterer telomerer, jo hurtigere dør cellen – og dermed det menneske, cellen er en del af. Korte telomerer giver også øget kræftrisiko og øget risiko for en lang række andre sygdomme.

Så det gælder om at fange stressen og opløse den så hurtigt som muligt, indtil den når at udvikle sig til det, der er langt værre. Det er lettere at fange snebolden, mens den stadig er en snebold, end at vente, til den er blevet til en lavine.

Neurocoaching er baseret på naturvidenskab. Alligevel er vores tilgang til stress, angst, depression og alle de andre ting, der driller os moderne mennesker, ganske anderledes end i det traditionelle system. Den skarpe opdeling mellem psykologer og læger/psykiatere bygger på en 400 år gammel antagelse  af filosoffen René Descartes om at ”sindet” er en ting og det fysiske noget andet. Det ved vi nu er lodret forkert. I dag ved vi vha. vores moderne teknologi, at vores tanker, følelser og adfærd er resultatet af elektriske impulser og kemiske processer. Så at prøve at skille tingene ad i en psykologisk del og en medicinsk del, er i vores optik ganske enkelt meningsløst – og kan være en af årsagerne til det enorme antal fejldiagnoser og manglende resultater, vi oplever hos kunder, der har været opgivet i det offentlige system. Neurocoaching er derimod en gren indenfor anvendt neuropsykologi, dvs. studiet af hvordan vores tanker, følelser og adfærd er resultatet af de kemiske og elekstriske processer i hjernen – og hvordan vi faktisk kan ændre de fysiske processer i hjernen ved at ændre på tanker, følelser og adfærd.  Når vi er i vores humoristiske hjørne – og det er vi tit – plejer vi at sige, at man efter den franske revolution prøvede at skille hovedet fra kroppen – og det gik som bekendt ikke særligt godt for dem, det gik ud over. Der er de seneste 25 år sket en revolution i udviklingen af vores forståelse af den enkelte celle og af hele den evolution, som vi mennesker er resultat af – og det har gjort meget af den traditionelle psykologi forældet.

Mens traditionel behandling tit går ud på, at undertrykke symptomer, hjælper vi dig som neurocoaches med at lytte til og forstå dine ”medarbejdere”.  Vi har oplevet mange kunder med stærke smerter i forskellige dele af kroppen, hvor det ”bare” var neurale strukturer, der via såkaldte ”somatiske markører” (en kropslig fornemmelse, der er psykisk betinget),  prøvedes at gøre opmærksom på, at kunderne kørte deres liv hurtigere end kroppen kunne følge med. Vi oplever jævnligt kunder, der uden effekt i årevis har gået i anden behandling, men hvor de andre behandlere kun har kigget på overfladefænomener som f.eks. arbejdsforhold – og hvor den afgørende stressfaktor viste sig at ligge et helt andet sted.  Og her behøver vi som neurocoaches heldigvis hverken gætte eller bruge avancerede, psykologiske modeller. Vi lærer i stedet vores kunder at spørge den ”medarbejder” , der er ansvarlig for symptomerne – og så får vi det (nogle gange ganske overraskende) svar fra hestens egen mund.

Gode eksempler er bl.a. manden, der kom med store smerter i den ene arm. Ved at lære at tolke smerten som en vigtig kommunikation i stedet for noget ubehageligt, reduceredes smerten med 75% allerede første dag.  Det samme har vi oplevet med smerter i kæbe, brystkasse, migræner osv.

Afgørende for os neurocoaches er også at identificere de dybereliggende årsager, nemlig de små ubevidste, automatiske programmer, der gør, at kunden hele tiden bringer sig i en situation, hvor han eller hun bliver stresset. Typisk er disse programmer skabt i 0-7-årsalderen. Der behøver ikke være sket noget dramatisk og ”softwaren” kan endda ofte bare være dannet pga. misforståelser mellem kunden som barn og hans/hendes forældrene. Men har vi i den unge alder misopfattet noget, f.eks. at vi skal gøre noget for at blive elsket af vores forældre, tager vi dette mønster videre i livet – og det giver et uheldigt mønster. Den anerkendte celleforsker Bruce Lipton går endda så langt som til at kalde den ubevidste del af vores hjerne for en båndoptager: Det vi INDspiller i de første 7 år, AFspiller vi resten af livet.

Den Kognitive Pyramide er også god til at forklare mange af de handlinger, som fører til stress. Den er en simpel model, der viser, hvordan vores hjerne ofte på en uhensigtsmæssig måde prøver at håndtere negative overbevisninger inde i os – og desværre på den måde en gang imellem kommer til at forværre problemet – og give os stress. “Kognitiv” betyder måden, vi tager information ind og bearbejder den på.

Vi har alle masser af overbevisninger, desværre også en del negative. En klassiker er “Jeg er ikke god nok…” Overbevisningerne er det nederste lag i pyramiden.
En overbevisning om, at “Jeg er ikke god nok” er selvfølgelig ubehagelig at rende rundt med, så som en slags forsvarsmekanisme laver vores sind en slags ubevidste leveregler for at håndtere den negative overbevisning. En sådan leveregel ser typisk sådan ud: “For at føle mig god nok, så er jeg nødt til at……” Og her er mange smagsvarianter, f.eks. “For at føle mig god nok, er jeg nødt til at….være der for alle andre/ tabe 20 kilo/gøre alting perfekt/holde facaden/blive bekræftet hele tiden/ tjene 1 milliard/arbejde hele tiden/ sætte alle andres behov højere end mine egne osv. osv osv.”

Det trælse ved mekanismen er dog, at uanset, hvor meget, du er der for andre/ taber dig i vægt/gør tingene perfekt/bliver bekræftet osv. osv., så ændrer det ikke på den grundlæggende overbevisning om, at du ikke er god nok. Du ender derfor med bare at være hamsteren I hjulet uden at komme nogle vegne. Du skuffer dig selv igen og igen – og stresser for at nå et mål, du umuligt kan nå.  Og det giver så pyramidens tredje lag, nemlig NAT eller Negative Automatiske Tanker. Uanset hvad du gør ender du med at skuffe dig selv, stresse dig selv og slå dig selv i hovedet.

Ubehandlede traumer giver som nævnt også stress. Heldigvis har alle følelser vist sig at have en indbygget hukommelse tilbage til det tidspunkt, den opstod. Så selv hvis du ikke er klar over, hvornår traumet opstod, kan vi ved at benytte os af hjernens organisering af tid ”tracke” følelsen tilbage til den typisk helt specielle situation, hvor den opstod  første gang. Og her kan vi opløse traumet, sådan at følelsen bliver neutral – og stressfaktoren forsvinder.

Dopamin og endorfiner reducerer kortisolniveauet. Så en del af vores strategi er også at vejlede vores kunder, hvordan de selv – uden medicin – kan producere disse stoffer. Undersøgelser har vist, at vi ved ganske enkle justeringer af vores kropssprog kan påvirke kortisolnivauet med op til 25%

Du kan forebygge stress på mange måder, og læse lidt mere omkring emnet.

Angst er i udgangspunktet en ganske fornuftig beskyttelsesmekanisme.

Angst Behandling

Angst er i udgangspunktet en ganske fornuftig beskyttelsesmekanisme.Den dannes i hjernecentret amygdala og afholder os fra alt det, den mener er farligt. Når den afholder os fra at gå aftentur på motorvejen eller tage vinduet i stedet for elevatoren ned fra 7. etage, er angsten en særdeles fornuftig mekanisme. Men som i alle systemer sker der også her fejl, og nogle gange kommer amygdala til at advare os mod ganske ufarlige ting. Og tages fejlen ikke i opløbet, kan den brede sig til andre områder, så angsten får sit eget liv.  Angst kan både give os undgåelsesadfærd, som når den prøver at få os til at gå i en stor bue omkring en edderkop, men den kan også give os sikkerhedsadfærd (bl.a. OCD), som får os til at træde på alle revnerne mellem fliserne eller vaske hænder 200 gange for at undgå bakterier eller andre “farer”.

Det er populært at sige, at der findes mange forskellige typer af angst. Det er noget vrøvl. Der findes kun en type angst – mekanismen er den samme, uanset om det er en bombe eller en lille markmus, der gør os bange.

Traditionel psykologi og psykiatri arbejder meget med at lægge låg på angsten, f.eks. ved at ændre de bevidste tanker eller gennem medicin.

I neurocoaching gør vi det lige omvendt. Baseret på de sidste 25 års gennembrud indenfor evolutionsbiologi og cellebiologi har vi påvist, at beskyttelsesmekanismerne  egentlig har en positiv hensigt (typisk at beskytte os), men bare skal guides til at gøre tingene korreks. Så i stedet for at undertrykke beskyttelsesmekanismerne med medicin, alkohol, meditation osv. skal disse dele af hjernen bare lære at beskytte os på en bedre måde, f.eks. ved at styrke selvværdet. Så her lærer vi vores kunder at kommunikere med disse strukturer. Da denne del af hjernen er ca 200 mio år ældre end den bevidste del af hjernen, som vi normalt bruger, har den en anden måde at kommunikere på, typisk gennem billeder, symboler og fornemmelser i kroppen, men til gengæld oplever vores kunder en omgående forandring, fordi de skaber forandringen direkte I den del af hjernen, hvor problemet er.

Du kan sammenligne dine beskyttelsesmekanismer med hundene i et slædehundekobbel. Alle hundene vil bare gerne have dig i mål – problemet er, at en af hundene tror, at dit mål ligger den modsatte vej af der, hvor du gerne vil hen – og derfor trækker den i den modsatte retning. Her lærer vi dig at kommunikere og samarbejde med denne del af hjernen, så den indser, at den kan beskytte dig på en meget bedre måde ved at ændre adfærd. Og så vil den energi, der har holdt dig tilbage, I stedet stå til rådighed for dig henimod dit mål.

En sideløbende strategi indenfor neurocoaching er at identificere og overskrive de små, automatiske “softwareprogrammer”, som typisk er dannet tidligt i livet, der får vores alarmsystem til at være overfølsomt. Det er typisk “software”, som får os til at se os selv som svagere eller mere skrøbelige end vi i virkeligheden er – og som får os til at se verden som mere fjendtlig og skræmmende, end den er. Vi kalder princippet for “Musen og løven”: Ser vi os selv som musen med få kræfter nederst I fødekæden, så er vores alarmsystem konstant oppe at ringe – ser vi til gengæld os selv som den mægtige løve øverst I fødekæden, kan vores alarmsystem slappe af. Og om vi ser os selv som det ene eller del andet, afhænger af vores overbevisninger. For angsten er kun et symptom – så det udelukkende at tage fat i angsten er en I princippet uendelig opgave. – Angst Behandling –  Er alarmsystemet overfølsomt, kommer der bare en ny angst, hver gang vi fjerner en gammel. Så i stedet for bare at klippe blomsten af mælkebøtten, går vi I neurocoaching efter roden.

Ved at arbejde med hjernens organisering af tid kan vi “overskrive” den uhensigtsmæssige software i den del af hjernen, der er ansvarlig for vores følelser. Den del af hjernen kaldes I daglig tale for følehjernen eller pattedyrshjernen – og ved festlige lejligheder for “Det limbiske system”. Den er primitiv og ikke særligt meget anderledes end I alle andre pattedyr. Ulempen ved, at den del af hjernen er meget primitiv er, at den laver en del fejl – fordelen ved at den er meget primitiv er, at den er nem at manipulere med.

Samtidig med, at vi lærer vores kunder at bruge hjernen på denne nye måde, lærer vi dem som neurocoaches også meget lavpraktiske øvelser, der forstærker processen. Ganske enkelte, fysiske øvelser har vist sig på få minutter at kunne påvirke blodets indhold af stresshormonet kortisol med op til 25%.

Så vi har ikke bare én indgangsvinkel – vi har mange. For vi mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på forskellige terapeutiske metoder. Så ved at tage fat på mange forskellige måder, er vi mere sikre på at kunne skabe en forandring i alle.

Ved angst er det en god ting at komme så tidligt i forløbet som muligt – jo nemmere er angsten at håndtere. Angst har nemlig en tendens til at brede sig. Jo flere ting, du er bange for, jo mere oppe på dupperne er dit alarmsystem – og så begynder det at se farer flere og flere stede. Så som vi siger indenfor neurocoaching: Det er nemmere at stoppe en snebold end en lavine.

Angst kan hænge tæt sammen med emner som selvværd, stress og depression. Det tjekker vi for. For når vi får kunder ind med flere af disse områder, kigger vi som det først på, hvilket af problemerne, der ligger i bunden. Og demonterer vi det, forsvinder de andre helt eller delvist af sig selv – eller kan så typisk fjernes med en minimal indsats.

De fleste  tilfælde af angst – lige fra fobier til generaliseret angst – kan vi hjælpe kunderne af med på 3-4 sessioner (i alt typisk 8-12 timer).  Men det afhænger af kundens indstilling og fremfor alt indsats. Er det mennesker, som er vant til at handle og gå i actionmode går det hurtigere. Er det mennesker, som har gjort det til en uvane at se sig selv som magtesløse ofre for en uretfærdig verden, er der behov for at skrue på flere knapper.

Angstforeningen har yderligere information om emnet